København

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) udkom i november med bogen "Der er noget, vi skal tale om".

En debatbog, hvor budskabet lød, at samfundet skulle gøre mere for børn, der vokser op med vold i hjemmet.

I bogen fremsatte Hummelgaard 21 idéer til, hvordan indsatsen på området kunne forbedres.

Det blev understreget, at idéerne stod for egen regning. De var altså ikke et udtryk for politik fra hverken regeringen eller Socialdemokratiet.

Nu lyder det dog, at nogle af de 21 forslag fra bogen skal realiseres hurtigst muligt. Det fortæller ministeren i et interview med Politiken.

- Mange af forslagene er jeg nu gået i gang med at massere ind i regeringssager og de politiske forløb, vi har planlagt.

- Jeg har selvfølgelig en politisk ambition om, at mest muligt af det skal blive til virkelighed, siger ministeren til avisen.

Det indebærer blandt andet, at de danske børnehuse skal styrkes.

Børnehusene hjælper med at udrede børn i sager om seksuelle eller voldelige overgreb.

Der skal desuden nedsættes en kommission, hvis formål bliver at kortlægge den forebyggende indsats og komme med nye forslag.

Og ministeren vil også have indført, at der foretages retsmedicinske undersøgelser af børn, hvis der er mistanke om vold.

Flere danske organisationer er begejstrede for det øgede fokus på indsatsen mod vold mod børn.

Men der kan altid gøres mere, lyder det til Ritzau.

Både i Børns Vilkår og i Red Barnet mener man, at der er behov for en omfattende plan for, hvordan man skal gribe problemstillingen an.

Psykolog i Red Barnet Pernille Spitz ser Hummelgaards fokus som et udtryk for, at han er ved at "varme op" til fælles nationale retningslinjer på området.

- Det er en mulighed for at sætte ind med forskellige tiltag på forskellige ressortområder. Det er ikke noget, der kun kan klares inden for justitsområdet.

- Jeg fornemmer, at ministeren er på vej hen mod en bred handleplan på tværs af både socialområdet, sundhedsområdet og børne- og ungeområdet. Ligesom vi også ønsker det, siger Pernille Spitz.

Hun ser ministerens forslag som et godt udgangspunkt, der kan lede til videre arbejde og kvalificering. For eksempel i den nævnte kommission.

Pernille Spitz er særligt begejstret for forslaget om retsmedicinske undersøgelser af børn ved mistanke om vold.

Ifølge Børns Vilkår er det i dag kun to til tre procent af børn, der er i kontakt med politiet, som undersøges for vold.

Det tal skal ifølge både Red Barnet og Børns Vilkår højere op.

- Undersøgelser viser, at når man systematisk screener børn, der har været i kontakt med politiet, så er det helt op mod en tredjedel, der har været udsat for vold, siger specialkonsulent i Børns Vilkår Anne Kappelgaard Bove.

Og i den forbindelse giver det "rigtig god mening" at styrke børnehusene, der i forvejen arbejder med og har fagligheden til at hjælpe børnene bedst muligt.

I organisationen Lev Uden Vold bakker man ligeledes op om Hummelgaards forslag - både i forhold til undersøgelser af børnene og kommissionen.

Men man må ikke glemme hjælpen til de forældre, der udøver volden, siger direktør i organisationen Elsebeth Kirk Muff.

- Det er overordnet set et positivt fokus. Man skal dog være opmærksom på, at jo mere viden og opmærksomhed, der kommer på konsekvenserne for de børn, der udsættes for volden, jo sværere kan det være at bede om hjælp for forældrene.

- Man bliver nødt til at række en hånd ud til de her forældre. Ved at nedbringe antallet af forældre der udøver vold, nedbringer man antallet af børn, der udsættes for det, siger hun.

/ritzau/

Denne nyhed må publiceres digitalt bag paywall fra d. 26/01/2025 17:00.

Nyheden er på NET-tjenesten d. 26/01/2025 13:00.

* Vold mod børn dækker både over fysisk og psykisk vold.

* Fysisk vold mod et barn dækker over handlinger eller hændelser, hvor forælderen, den primære omsorgsperson eller den fagperson eller frivillige, som barnet er sammen med, smerter eller skader barnet.

* Fysisk vold kan komme til udtryk ved handlinger som at slå, sparke, ruske, bide, kvæle, skolde, brænde eller forgifte barnet. Volden kan være en bevidst handling eller ske i affekt. Der kan være tale om en enkeltstående handling eller gentagne episoder.

* Psykisk vold defineres som et gentaget mønster af handlinger eller hændelser, som barnet udsættes for af personer i barnets hjem, af fagpersoner eller frivillige, barnet er sammen med. Det kan for eksempel være, at barnet bliver kaldt værdiløst, mislykket, utilstrækkeligt, uelsket eller uønsket.

* Psykisk vold kan komme til udtryk gennem verbale og ikkeverbale handlinger, der afviser og nedgør barnet, der udnytter og opfordrer til asocial adfærd, der truer og skræmmer det eller ved konstant og urimeligt at isolere barnet, så barnet frarøves muligheden for at få sit behov for samspil med andre opfyldt.

* Det er også psykisk vold, hvis barnet overværer vold. At barnet ser, hører, mærker eller på anden måde oplever, at en forælder eller en anden primær omsorgsgiverperson udøver fysisk eller psykisk vold mod den anden forælder eller en søskende. At overvære vold kan også være, at barnet oplever optræk til fysisk eller psykisk vold eller eftervirkningerne af voldsepisoden.

Kilde: Børns Vilkår.

/ritzau/